Modulære platforme
og genbrugte robotter
Arbejdet med cirkulær økonomi opstod som et naturligt element i samarbejdet med vores kunder om at udvikle automatiseringsløsninger, der gav dem en konkurrencedygtig og effektiv produktion i et globalt perspektiv.
I 2017 blev BILA kåret som Nordjyllands mest cirkulære virksomhed. Vi vandt prisen for vores måde at drive forretning på. Arbejdet med cirkulær økonomi udspringer ikke af et særligt ønske om at positionere os med en grøn profil. Vi gør det, fordi det er sund fornuft og en god forretning for vores kunder.
-
Med fokus på modulære platforme og standarddesign udvikler vi robotløsninger med høj anvendelsesgrad, der giver vores kunder stor fleksibilitet i produktionen.
Den lange levetid på robotter betyder færre investeringer i nye anlæg, og det forbedrer virksomhedernes indtjening. Større automatiseringsgrad og færre anlæg giver desuden miljøgevinster hos de enkelte virksomheder med mindre emballage- og energiforbrug.
Udstyret er fleksibelt og kan flyttes rundt og tilpasses andre opgaver. Systemerne bygges i moduler og standardopbygning, som betyder nem om-konfiguration og dermed kan anlægget adskilles i enkelte moduler, der kan genbruges til andre opgaver.
Vores kunder er i høj grad blevet positivt påvirket af vores arbejde med cirkulær økonomi. De får mere effektive og bæredygtige løsninger til deres produktion fra en partner, der bidrager til deres grønne omstilling.
-
Gennem løbende service og vedligehold forlænger vi levetiden på robotter og anlæg hos vores kunder. Sammen med driftsoptimeringer og forebyggende vedligehold via data og digitale services er det med til at sikre længere brugsgaranti på maskiner og udstyr.
Ombygning og genbrug af robotter er også en grundsten i cirkulær økonomi, og via modulære platforme og et generisk design sikrer vi, at vores løsninger med simpel omstilling kan konfigureres til nye opgaver i andre virksomheder. Har robotten udtjent sin værnepligt ophugges den og bruges til reservedele.
-
Leje eller leasing af standardløsninger sikrer genbrug af robotter til andre opgaver.
Vores forretningsmodel med udlejning af produktionsudstyr på et fast månedligt abonnement er med til at nedbryde de tekniske og økonomiske barrierer for indførelse af industrirobotter i danske produktionsvirksomheder, især hos SMV'erne. Det minimerer kapitalkrav og risiko ved investeringen for virksomhederne, og de opnår stor fleksibilitet i deres produktion.
Samtidig er det nemt for kunderne at opsige abonnementet, hvorefter vi tager udstyret retur og genbruger til andre virksomheder. Mulighederne for tilpasning, ombygning og tilbagekøb af robotterne er et bærende element i den grønne omstilling.
-
Vi arbejder mod vores mål om CO2-neutralitet i 2030 med fokus på to hovedudfordringer – den ene er opvarmning med gas.
For at reducere vores CO2-udledning har vi indkøbt grønne certifikater, der dækker vores el-forbrug for BILA A/S på Mors og PJM A/S for hele 2023 og 2024.
Samtidig planlægger vi at installere solceller og omlægge fra gas til industrivarmepumpe. I forbindelse med renovering og nybyggeri har vi fokus på at vælge energieffektive løsninger.
-
En af de helt store CO2-syndere i BILA-regi er vores firma- og servicebiler, som tilbagelægger tusindvis af kilometer hvert år.
Vi sigter mod at øge antallet af elbiler på hvidplader, men dette afhænger af udviklingen af elbilmarkedet og ladestandere. Vores kunder er fortsat det vigtigste for os, og lang rækkevidde er et ultimativt krav.
Vi ønsker også at erstatte vores gulpladebiler med eldrevne varevogne, men dette er begrænset af tilgængeligheden. Vi fortsætter med at teste forskellige eldrevne varevogne, til vi finder en, der kan imødekomme vores behov for lang rækkevidde i forbindelse med service of support hos vores kunder i hele landet.